Ny fusion blandt IT-Distributører
Frederiksberg, den 5. november 2004
4G Distribution og Scandinavian Micro Parts går sammen og sætter ambitiøse
mål for fremtiden
De to netværksdistributører vil med sammenlægningen dække alt fra hjemmenetværk
til infrastrukturen i store virksomheder: ”4G er leverandør af Cisco, HP,
Nortel, 3COM, Quintum, Devolo og Allnet, og SMP er leverandør af low-end
produkterne eTen, Okeynet og Pheenet, og idéen med fusionen er netop at udnytte
vores forskellige markedsposition indenfor det samme forretningsområde, således
vi nu kan tilbyde vores forhandlere et fuldt sortiment indenfor netværk og
kommunikation”, siger Mads Dahl-Larsen, adm. direktør i SMP.
”Udover de stordriftsfordele der følger med fusionen, skal vi udnytte de
muligheder der ligger i at være den specialiserede distributør på netværk og
kommunikation som markedet efter vores mening har manglet” fortsætter Mads
Dahl-Larsen, og henviser til at den sidste dedikerede netværksdistributør
forsvandt med Techdata’s køb af Azlan.
Fokus er netop et af succeskriterierne for at overleve i det trængte
distributørled idag, mener Mads Dahl-Larsen: ”fordi distributørens opgave i
værdikæden er at lagerføre og distribuere for producenten, og samtidigt
opretholde den fornødne kompetence overfor forhandleren, hvilket bliver svært
hvis man gaber over for mange produktområder.”
”Vi forventer at kunne udnytte vores nye markedsposition og synergierne i mellem
de to virksomheder i en grad, der gør at én og én i dette tilfælde bliver tre,
og i vores fælles vækststragi indgår bl.a. en omsætningstigning på 50% indenfor
de næste 12 måneder, samt etablering af et afdelingskontor i det sydsvenske”
slutter Mads Dahl-Larsen.
SMP flytter ind på 4G’s adresse på Frederiksberg i november måned, og Mads
Dahl-Larsen fortsætter som adm. direktør for den nye virksomhed, der pt. tæller
8 medarbejdere.
Yderligere informationer kan hentes hos
Mads Dahl-Larsen
Adm. Direktør
Direkte : +45 38 16 62 72
Mobil : +45 24 27 27 57
Email: mdl@4g.dk